Als Hjemstavnsmuseum er indrettet i et stråtækt bindingsværkshus, der ligger lunt i læ af den vældige Als havbakke, hvor den middelalderlige kirke knejser på toppen.

Museet rummer en enestående samling af almuemøbler, og er indrettet som et typisk østhimmerlands interiør fra perioden 1750 - 1830.

Als Hjemstavnsmuseum blev dannet som et aktie-
selskab i 1948. Beboere i landsbyen Als gennemsøgte lofter og udhuse for at finde egnet materiale til museet.

På denne måde opstod en enestående samling af bondemøbler fra perioden 1750 til ca. 1830 – møbler, der alle har deres oprindelse i Als sogn.
Et af klenodierne er landsbyens gamle byhorn, som brugtes til at kalde bymændene sammen med.
Museet er indrettet som et lille frilandsmuseum med kun ét hus.